Havde egentligt frygtet at se denne film, ret meget pga. den omtale den har fået. Men da den nu vandt en Robert for bedste film, og tidligere også har været nomineret til de gyldne palmer i Cannes, så blev jeg næsten nød til det.
Hele filmen starter med at man ser et par have sex, imens de har sex, falder deres lille dreng ud af vinduet lige ved siden af dem. Kvinden føler så stor skyld at hun ryger på hospitalet, hvor hun er indlagt i lang tid, imens hun får en masse medicin. Manden som er psykolog, mener dog ikke hun skal tage så meget medicin så, han begynder selv at behandle hende i stedet. De finder frem til at hendes største frygt hænger sammen med en hytte de har ude i en skov. Manden mener hun skal konfrontere sin frygt, derfor tager de derud. Her går det meget ned at bakke for hende, hun bliver som “besat”, men manden begynder også at opleve mærkelige naturfænomener. Det er her filmen begynder at være klam, altså først den sidste halve time, hvor det slår helt klik for hende, hun klipper fx. i sine egne kønsorganer. Og skader sin mand, der dog tager hendes drabsforsøg overraskende positivt, ihvertfald i starten. Gennem hele filmen er der en pornografi, som er meget anderledes fra alle de film jeg har set gennem tiden, og det er nok også denne, som har gjort at der har været så meget drama omkring filmen.
Jeg kan generelt ikke rigtigt finde ud af om jeg synes den er genial eller virkelig elendig, da den er så meget anderledes end hvad man normalt ser. Hvis man kan lide det psykologisk, så vil man elske denne film, for den er virkelig speciel på det punkt. Og slutningen, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal konkludere, meget underlig.
Jeg tror dog, at jeg vil bedømme ud fra at dette virkeligt er en original film, og det hele er sat op, så denne her syge syge historie kommer til at virke nærmest selvfølgelig og realistisk, hvilket også bliver underbygget af dogmegenren, der ihvertfald til dels er dominerende, med det håndholdte kamera, og tit sparsomme belysning. Der er dog kørt noget “Hollywood” indover med nogle effekter, men det giver bare en fed virkning. Den får derfor 4/5 Stjerner
Ditlev
Er enig i at dette er fantastisk film, men min indre skolelære kommer lige op i mig (undskyld!). Der er ikke noget der hedder “Dogmegenren”. Dogme er ikke en genre, Dogme er et manifest som beskriver en arbejdsproces og et sæt regler for hvilken æstetik film der underligger sig manifestet, kan bruge. Nu er genre ikke et nemt begreb fordi genre begrebet er lagdelt.
Overordnet skelner man mellem 2 genrer: Fiktion, dokumentar. Derefter underindeler man man genrer efter alt fra indhold, til en bestemt æstetik, til ikonografi.
Antichrist har i øvrigt ikke noget som helst med Dogme at gøre. Man kan måske sige at visse scener er “dogmeagtige”, men kun fordi “dogmeagtig” er et begreb der efterhånden bruges om alt som er håndholdt og ofte filmet med et digitalt videokamara af en slags.
Nå men, nok skolelære, det er rigtigt fedt at du har en så stor appetit på film og en så usnobbet tilgang. Stor filmkunst optræder i alle genrer og i øvrigt behøver filmkunst ikke altid være stort.
Efter min mening er Antichrist dog stor filmkunst.
Hehe håber da jeg kan sige det til min skolelærer til sommer, hvis jeg skulle være så heldig at Mediefag bliver trukket.
Og ja du har ret i at det ikke er en dogme film, da den ikke konsekvent følger reglerne. Men som du selv påpeger så er der scener der er “dogmeagtige” og når det nu er Lars von Trier, en af de to fædre inden for dogme, så synes jeg ikke det kan sammenlignes med andre film, som bare benytter håndholdt kamera.
Ditlev
Det her er en meget teknisk kompliceret film (og jeg taler ikke kun om scenerne i slowmotion). Der er omfattende billedefterbehandling, der er omfattende lydproduktion. Der er special effects. Der er scener der er optaget på en sound stage og ofte er scener en blandning af location og sound stage. Antichrist er omtrent lige så tæt på dogme som Gone With the Wind. Håndholdt er ikke lig dogme og der er intet dogme over Antichrist. Man kan ligeså godt sige at Bourne-filmene er dogmeagtige, men det giver ikke mening fordi der er masser af bølger igennem tiden, længe før dogme, som har gjort det håndholdte til sin æstetik. Greengrass der har lavet to af Bourne-filmene peger selv på cinema verité som hans inspirationskilde (så glemmer vi lige et øjeblik er det også er noget sludder).
antichrist vinder mig 100%.